Betingelser
- Hvis den aftalte husleje, og/eller det aftalte depositum ikke betales rettidigt, og fuldt ud, er ejeren berettiget til at ophæve den indgåede aftale med øjeblikkelig virkning, og til at kræve sit eventuelle tab erstattet, samt til at søge sommerhuset genudlejet igen.
- Hvis lejeren annullerer lejeaftalen, tilbagebetales det allerede forfaldne beløb ikke, da det formodes at medgå til dækning af ejerens omkostninger ved genudlejning, og til dækning af af ejerens risiko for, at det ikke er lykkedes at genudleje huset.
- Såfremt der forud for lejeperioden sker uforudsete hændelser, fx væsentlige stormskader på sommerhuset, der umuliggør, eller i væsentlig grad umuliggør, brug og beboelse af sommerhuset, kan ejeren vælge enten at annullerer lejeaftalen, og tilbagebetale det fulde beløb til ejer, eller at give lejeren et passende afslag i huslejen, hvis det er muligt at bebo huset uden væsentlige gener.
- Ved indflytning og fraflytning påhviler det lejer, at foretage en måling af vand og el-forbrug. El-måler sidder på bagsiden af sommerhuset, og vandmåleren sidder ved lågen, under et dæksel i jorden. Lejer sender side 3 af lejeaftalen tilbage til udlejer, med oplysninger om lejers konto-nr, hvortil udlejer vil tilbagebetale lejers depositum (fratrukket evt. forbrug og lign).
- Medbring selv viskestykker, håndklæder, toiletpapir, sengetøj og rengøringsmidler.
- I lejeperioden påhviler det lejeren at behandle sommerhuset, og alt deri værende indbo, løsøre, udstyr,installationer, mm. hensynsfuldt.
- Lejer har ikke råderet over båd og kajak.
- Lejer påtager sig det fulde ansvar, hvis sommerhuset eller andet bliver nævneværdigt beskadiget ilejeperioden.
- Biler må ikke parkeres til ulempe for andre.
- Husdyr må som udgangspunkt ikke medbringes, med mindre andet er aftalt.
- Tobaksrygning i sommerhuset er ikke tilladt.
- Lejeren er ikke berettiget til at få nøglen til sommerhuset udleveret og/eller flytte ind i sommerhuset, før hele det aftalte lejebeløb, samt depositum, er indbetalt på udlejers konto. Når penge er indbetalt på udlejers konto, oplyses kode til nøgleboks, som er ved sommerhuset.
- Ved afrejse, påhviler det lejeren at afleverer sommerhuset i rengjort, ubeskadiget, ryddelig og brugbar stand. Rengøring kan tilkøbes for 500 DKK, hvilket skal aftales med udlejer inden lejeperioden påbegyndes. Rengøring består af følgende:: udstuen fejes, wc/bade-værelse vaskes, husets gulve støvsuges+vaskes, ovn/komfur vaskes, brændeovn tømmes (må ikke støvsuges - brand farligt!), køleskab/fryser tømmes totalt og vaskes af (intet efterlades), strøm i køleskab/fryser forbliver tændt, sengene støvsuges og redes, oprydning i haven, hvis der skulle efterlades noget, og tørre støv af.
- Indflytning kan ske tidligst den første dag i lejeperioden fra kl. 15.00, og fraflytning skal være tilendebragt den sidste dag i lejeperioden senest kl. 10.00, med mindre andet er aftalt. Ved lejemålets afslutning, afleveres nøglerne til sommerhuset i nøgleboksen igen.